Flýtileiðir:

Aktiviteter 2008-2011

Samarbejdsnævnet for Nordenundervisning i Udlandet
Virksomhedsplan år 2008-2011

Samarbejdsnævnet for Nordenundervisning i Udlandet er fra januar 2005 omdannet til et netværk. Nordisk Ministerråd har lavet kontrakt med Sigurður Nordal Institut ved Islands Universitet (nu Árni Magnússon-instituttet for islandske studier) om varetagelsen af sekretariatsfunktionen i 2005. Man går ud fra at instituttet varetager sekretariatsfunktionen i hvert fald i tre år i alt. Denne virksomhedsplan gælder perioden 2008 til 2011.

  1. Alment
  2. Tyngdepunkter 2008-2011
  3. Aktuelle insatsområder
  4. Virksomhedsstruktur
  5. Økonomiske konsekvenser

1.    Alment

Samarbejdsnævnet for Nordenundervisning i Udlandet ønsker at styrke og effektivisere de samnordiske projekter som indgår i den nordiske udlandslektorvirksomhed.

Nævnet har til hensigt at videreføre den igangværende virksomhed med systematisk udvælgelse af mulige nye indsats- og virksomhedsformer i samråd med de øvrige nordiske organer på undervisnings-, forsknings- og kulturområdet og nordistikmiljøerne ved højere læreanstalter i og uden for Norden.

Nævnet har noteret sig den nye deklaration om nordisk sprogpolitik som Nordens Sprogråd har udarbejdet, og slutter sig til den.

Nævnet vurderer hele sin virksomhed i lyset af ‘nordisk nytte’, dvs. at der skal være tale om virksomhed hvor påviselige positive effekter opnås gennem fælles nordiske løsninger som manifesterer og udvikler nordisk samhørighed, og som øger nordisk kompetence.

2. Tyngdepunkter 2008-2011

Nævnet finder det vigtigt at fremme et bredt kendskab til Norden og de i europæisk sammenhæng set små sprog.

Nævnet vil fortsat dele sin virksomhed på tre hovedopgaver med omtrent en tredjedel af budgettet på hver opgave:

  • at bevilge støtte til at fremme samarbejdet mellem de lektorer som underviser i nordiske sprog ved udenlandske universiteter, i samarbejde med Nordens Sprogråd;
  • at holde regelmæssige faglige, regionale konferencer for lektorerne og arrangere symposier og foredrag ved universiteter i aktuelle indsatsområder;
  • at foretage større, sammenhængende regionale satsninger for at styrke samarbejdet mellem Nordenunderviserne og institutionerne.

Der gives bevillinger til lektorinitiativer en gang årligt, dvs. bidrag til kulturmanifestationer med nordisk fortegn som lektorerne tager initiativ til. Fra og med 2006 bliver disse bevillinger fra den såkaldte lektorpulje administreret i samarbejde med Nordens Sprogråd.

Nævnet vil generelt arbejde på en større synliggørelse af nævnets virksomhed. En styrkelse af informationsindsatsen prioriteres i perioden 2008-2011.

3. Aktuelle insatsområder

 

Nævnets 3-årige regionale satsninger i Nordamerika.
Nævnet vil fortsætte sin satsning på Nordamerika og har i 2006 indgått en 3-årig aftale med University of California, Berkeley, University of California, Los Angeles, og Brigham Young University om projektet "Mapping Nordic Literary Culture" som har til formål at promovere og debattere nordisk littertur i andre sammenheng end den nationale med at organisere forelesingsserier, symposier og en stor multi-media udstilling.

Nævnets udvidede virkeområde. Nævnet har udvidet sit virkeområde til Asien og har hidtil organiseret to seminarturnéer, én til Japanske universiteter i oktober 2001 (Tokyo og Osaka) og én til Kinesiske universiteter i november 2005 (Shanghai og Beijing).

Nævnet vil i de nærmeste år undersøge nye satsningsområder globalt, bl.a. i Indien og overveje en eventuel opfølgning af tidligere satsninger i Øst-Asien.


4. Virksomhedsstruktur

År 2008
-    Bevillinger til lektorinitiativer, lektorpuljen
-    Lektorkonference i München (Tyskland, Østrig, Schweiz)
-    Nordamerikasatsningen fortsætter
-    Undersøgelse af nye satsningsområder globalt, eventuelt opfølgning af tidligere satsning i Asien
-    Fortsat samarbejde med andre satsninger i ministerrådet.
-    Synliggørelse af Samarbejdsnævnets virksomhed.

År 2009
-    Bevillinger til lektorinitiativer, lektorpuljen
-    Lektorkonference i Reykjavik
-    Nordamerikasatsningen fortsætter
-    Undersøgelse af nye satsningsområder globalt, eventuelt opfølgning af tidligere satsning i Asien
-    Fortsat samarbejde med andre satsninger i ministerrådet.
-    Synliggørelse af Samarbejdsnævnets virksomhed.

År 2010
-    Bevillinger til lektorinitiativer, lektorpuljen
-    Nordamerikasatsningen fortsætter
-    Satsnings i Asien (evt. Indien)
-    Fortsat samarbejde med andre satsninger i ministerrådet.
-    Synliggørelse af Samarbejdsnævnets virksomhed.

År 2011
-    Bevillinger til lektorinitiativer, lektorpuljen
-    Lektorkonference i Vilnius (Mid-Europa, Sørøst-Europa)
-    Nordamerikasatsningen fortsætter
-    Undersøgelse af nye satsningsområder globalt, eventuelt opfølgning af tidligere satsning i Asien
-    Fortsat samarbejde med andre satsninger i ministerrådet.
-    Synliggørelse af Samarbejdsnævnets virksomhed.

5.    Økonomiske konsekvenser

Budgettet for år 2007 er på DKK 1.013.000,00. Lektorpuljen vil dog blive administreret i samarbejde med Nordens Sprogråd. Man regner med ikke mindre bevillinger i perioden 2008-2011 – gerne større i sammenheng med globale satsninger.